|
Løjtnant Peter Hebo Nielsen (LHN) analyserer i sin
artikel "Skrønen om den retskafne og barmhjertige krig"
(Danske Officerer nr.2/2000) konsekvenserne af luftkampagnen over
Serbien/Kosova og konkluderer, at en indsættelse uden politisk
opstillede begrænsninger i krigsførelsen kunne have ført Europa nærmere
en løsning af konflikten, end den vi har i dag. Undervejs citerer LHN
Sun Tzu, hvis visdom bl.a. dikterer "kompromisløse og resolutte
repressalier", når modstanderen ikke vil lytte til ens fornuftige
argumenter/trusler. Alt i alt et traditionelt militært indlæg, hvis
"kardinale læresætning" tilsyneladende er, at ansvarlige
politikeres opgave i krisetider, hvor militær indsættelse er eller kan
blive nødvendig, består i at stille opgaven og så efterfølgende
slippe Fenrisulven løs for derefter, når det ønskede resultat
foreligger, at sætte kæden på igen. Alt sammen teoretisk rigtigt, men
også forkert og bekymrende.
Forkert
Forkert fordi verden ikke er den sammen som dengang
Sun Tzu, Clausewitz og Moltke var unge. Den vestlige verden af i dag tåler
ikke militær indsættelse med manglende folkelig opbakning. Ikke fordi
befolkningerne synes, at diktatorerne skal slippe for at få bank, men
fordi overgrebene ikke udgør nogen trussel mod de lande, som skal indsætte
de nødvendige styrker. Uden en sådan trussel og den deraf følgende højere
forsvarsvilje, som vel senest var tilstede under den kolde krig, er man
ikke villig til at ofre "nationens sønner" på et fremmed
alter. Heraf følger, at den militære indsættelse ikke bliver en total
indsættelse, men en begrænset - og sådan vil befolkningerne have det
- heraf de politiske begrænsninger. At en konsekvens kan blive, at
konflikter trækker ud tæller i denne sammenhæng ikke højere end
kravet om sikkerhed for egne styrker. Skulle det pege på at de vestlige
demokratier er blevet egoistiske - så ja - og jo længere konflikterne
kommer væk fra egne grænser - jo mere egoistiske vil de blive. Omvendt
betyder det ikke, at man ikke samtidigt kan være idealist, men det må
blive med ovenstående forbehold - og vil formentlig fortsat i NATO- og
EU-regi være begrænset til den europæiske baggård.
Bekymrende
Bekymrende fordi Sun Tzu, Clausewitz og Moltke
levede i en verden, hvor deres visdom mere eller mindre kunne
implementeres direkte på slagmarken. Herunder at et antal parametre
ikke i større omfang blev anvendt. Bl.a. egen befolknings accept af
krigen, hensynet til befolkningerne i de krigshærgede områder og
prisen for en krig.
At man indledningsvis gik efter de forkerte mål, når
man nu ville bombe, og at det var forkert gradvist at øge antallet af
missioner frem for at slå hårdt mod strategiske målkomplekser med det
samme, er klart imod doktrinen, men det ændrer ikke på, at LHN
fejlagtigt kun ser på luftkampagnen med ”krigsbriller".
Luftkampagnen var lige så meget en straffeaktion, og en sådan fordrer,
at man altid kan afbryde og gå et skridt tilbage, idet målet altid vil
være et andet end modstanderens totale tilintetgørelse. Derfor må
politikerne ikke kobles ud på noget tidspunkt, og det er vel i bund og
grund også hvad LHN ønsker. Ved at tro (og love) at militæret altid
kan ”videreføre politikken med andre midler” i en moderne verden,
stikker man politikerne og egen befolkning blår i øjnene, fritager dem
for ansvar, og placerer militæret i en ”syndebuk-situation" -
hvor fejlslag aldrig bliver politiske - se bare på Rusland og
Tjetjenien.
Verden ér anderledes, og derfor nytter det ikke
hovedløst at svinge de teoretiske faner, hver gang politikerne ikke vil
som "de militære". Sving hellere den politiske fane - og søg
indflydelse dér - og husk en anden af von Clausewitz' læresætninger:
"Resultatet i en krig er aldrig noget absolut".
Hjertesuk
Tillad mig endeligt at opfordre redaktionen til at
begrænse brugen af fremmedord og "snedige fagudtryk" i
bladet. En overdreven anvendelsen af sådanne gør artiklerne mindre læseværdige,
og kunne foranledige udenforstående læsere til at tro, at officerer sætter
lighedstegn mellem antallet af fremmedord og graden af akademisk
indsigt.
|