|
Nicolas T. Veicherts">
Nicolas T. Veicherts, Stilstand er tilbagegang I takt
med at kvaliteten af en af sommerens helt store debatter, Opgøret
mellem koldkrigsperiodens gode og onde kræfter, falder, stiger behovet
for enten at give debatten ny luft eller lade den hvile for nu. Skal debatten fortsætte, så er det på tide, at Debatredaktøren
træder i karakter, tager konsekvensen af sine fromme ønsker om mere
kvalificerede indlæg, og lader sådanne afløse den seneste række af
ensidige og hellige tanker udtænkt af personager, som nærmest har
taget patent på at være den kolde krigs vindere og hævnere. Seneste skud på sidstnævnte stamme er Mogens Rukovs fortvivlende
stokkonservative, grænseløst ensidige og med en kvalificeret dansk
debat for øje, kedelige tanker om "Jørgen Røjel-dommen"
(Berlingske 6 SEP 2001). Dommen foranlediger Rukov til at "frygte venstrefascismen
mest" og parallelisere "processen" med 30ernes
russiske og nazistiske processer. Uden at tage stilling til hvad Frank
Aaen m.fl. ønsker af debat eller samfund, så er det tankevækkende, at
Rukovs indlæg ikke skaber andet end mulighed for, at han selv i
nærmest uhyggelig grad viser sine evner som demagog i øvrigt et
udbredt 30er-fænomen. Med Rukovs mange indlæg in mente, beskriver han således sig selv,
når han skriver, at "netop disse mennesker tænker sådan. De
tænker ikke anderledes. De fortsætter med at tænke sådan. De er
opdraget til det. Ligegyldigt hvilke sager de har for sig, behandler de
dem ud fra disse tankegange". Som læsere fortjener vi de tyranner vi har og således også den
debat vi får. Kun redaktøren kan gøre noget. Gør det!
|