|
www.u-landsnyt.dk (07-10-2005)
Kommentar
af Jørgen Harboe
journalist og kommentator
Regeringens nye militære og civile udviklingsstrategi hænger ikke sammen. Det
viser et lille studie, som DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier)
har udgivet.
Studiet hedder Hvorfor samtænkning af militær og civil indsats er nødvendig i
felten. Det er skrevet af Nicolas T. Veichert, der
både er major og ansat i afdelingen for konflikt- og sikkerhedsstudier i
DIIS.
Det er slet ikke Veicherts ærinde at vise en udviklingsstrategi i
vanskeligheder, men han sætter ikke desto mindre problemerne i relief for
denne læser.
Før var civil bistand det vigtigste redskab i Danmarks politik i forhold til
Asien, Afrika og Latinamerika. Bistanden skulle skabe udvikling, fred,
sikkerhed og vækst. På den måde håbede vi at skabe et fredeligt globalt
sammenhængende samfund, der hvilede på demokrati, menneskerettigheder og
voksende velstand for alle.
Men den civile bistand førte langt fra altid til de ønskede mål, og i disse
år afprøver bl.a. Danmark en mere håndfast alternativ udviklingsstrategi:
Først besejre genstridige regimer med militær magt
og derefter etablere den ønskede politiske og økonomiske udvikling i deres
lande.
Det første kan vi, derimod har vi endnu ikke set troværdige positive
resultater af strategiens andet element. Det er derfor den danske og andre
regeringer undersøger, om samtænkning kan være vejen frem.
Veichert arbejder med disse tanker i sin pjece. Han
lægger op til, at soldater og civile bistandsfolk skal arbejde hånd i hånd i
felten "som middel til at skabe den bæredygtige udvikling, der fører til
sikkerhed og stabilitet i et konfliktområde", som det hedder.
Og videre:
"Når Vesten går i krig med det formål at skabe bæredygtig udvikling, er
afsættet indsættelsen af en overlegen militær styrke, der hurtigt afgør den
konventionelle del af krigsførelsen (konfliktfasen). Herefter følger en
postkonfliktfase, der skal skabe forudsætningerne for den ønskede bæredygtige
udvikling".
Veichert deler postkonfliktfasen i to: En militært
domineret, der skal føre til sikkerhed "og hvor modstandere af Vestens
målsætninger samt revanchister bekæmpes". Dernæst en civilt domineret
fase, der fokuserer på at skabe de institutioner og den økonomi, der er
forudsætning for fremtidig bæredygtighed i landet.
Militæret har brug for humanitære hjælpearbejdere og bistandsfolk for at
overbevise civilbefolkningen om, at sejrherren vil dem det godt, og de civile
bistandsfolk har brug for soldater for at kunne arbejde sikkert.
"Konsekvensen af ovennævnte sammenhæng er et behov for at sikre
udviklingsindsatsen i en sådan grad, at den kan gennemføres næsten uanset
modstanden", skriver Veichert.
Svagheden i hele tankegangen bag samtænkningen er
den modstand, som også Veichert kalkulerer med. En
modstand og en fjendtlighed, som en krigsførende magt altid vil møde til
forskel fra civile bistandsfolk, der er inviteret af landet selv til at
hjælpe en selvvalgt udvikling på vej.
Det fremgår også af Veicherts lille skrift, at hele indsatsen drejer sig om
at etablere dén bæredygtige udvikling i det
besejrede land, som de vestlige magter gik i krig for at etablere. Altså ikke
nødvendigvis en, de selv har valgt. Også det er de besejrede naturligvis klar
over, og det bidrager til modstanden.
Med andre ord er strategiens elementer indbyrdes i strid med hinanden.
Veichert siger da også, at samtænkning indebærer,
at sejrherrerne ikke kan fastlægge nogen slutdato for den militære
tilstedeværelse i de besejrede lande og citerer forskere, der mener, at man
må regne med 10 - 15 år, før soldaterne kan vende hjem!
Spørgsmålet er imidlertid, om strategien overhovedet er holdbar eller bryder
sammen under sine indre modsætninger. I så fald vil den aldrig føre til
bæredygtig udvikling, men til evige, ustabile og kostbare militære
protektorater - eller til katastrofale kapitulationer, hvor forholdene for
dem, man ville hjælpe, måske bliver værre end før.
I så fald vil mange flere danske soldater og bistandsfolk dø som følge af en
forfejlet dansk udviklingspolitik.
Jørgen Harboe har arbejdet med udvikling som journalist, forfatter og
praktisk bistandsmand siden 1970.
Veicherts studie kan læses på http://www.diis.dk/sw15016.asp
|