luk vinduet

Offentliggjort 4. december 2005 22:30  /  Opdateret 5. december 2005 11:09 Forslag: Overfør ulandsmidler til forsvaret Af MADS STENSTRUP Officielle rapporter fra Dansk Institut for Internationale Studier foreslår, at staten flytter bistandsmidler fra vrangvillige NGO'er til forsvaret. Venstre er positiv. De stadigt farligere internationale militæraktioner, som Danmark deltager i, bør få politikerne til at revurdere ulandshjælpen og eventuelt lade forsvaret overtage dele af den. Det er et af budskaberne i tre nye rapporter fra det danske institut for internationale studier, DIIS, om dansk forsvars fremtid. Den bagvedliggende forskning er betalt af forsvarsbudgettet som et led i det seneste forsvarsforlig. Læren fra Irak er med andre ord slået igennem. Nok var det som forventet overkommeligt at vælte Saddam Hussein militært set. Men at få irakerne til at se velsignelserne i demokrati efter vestligt mønster eller at vinde freden, som det kaldes, har vist sig mere problemfyldt. Freden skal vindes Og freden skal selvfølgelig vindes, ellers giver fremtidige internationale aktioner og eventuelle tab af danske soldaters liv ingen mening, mener forskerne, der også påpeger erfaringer fra Afghanistan. Frem for neutral overførsel af hjælp til selvhjælp gennem ulandsbistand er det langsigtede mål nu eksport af vestligt demokrati, der ses som katalysator for fremtidig fred. Major Nicolas Veicherts, venligst udlånt til DIIS af forsvaret, og forskningsassistent og ph.d-studerende Henrik Breitenbauch anbefaler i deres forskellige rapporter, at forsvaret indstiller sig på at hyre civile genopbygningseksperter og opstille særlige genopbygningsenheder som et fremtidigt kernekompetenceområde for at sikre statsgenopbygningen efter en international intervention. »Hvis ikke NGO'erne, f.eks. Røde Kors, vil udføre statens udenrigspolitik, må pengene overføres til statens egne civile eksperter, enten man nu vil ansætte dem med eller uden uniform«, forklarer Henrik Breitenbauch om sin rapport og vedkender sig den provokation, der heri ligger over for NGO'erne, som ofte lægger vægt på at handle neutralt og helt uafhængigt af regeringspolitik for ikke at blive betragtet som aktive deltagere og muligt terrormål i de forskellige konflikter. I Venstre kalder næstformand i Folketingets forsvarsudvalg Gitte Lillelund Bech tankerne ret spændende: »Jeg synes sagtens, at man kan stille øgede krav til NGO'erne, hvis de fortsat vil have adgang til statens midler. Og vil de ikke, må man finde nogle andre til at løse opgaverne,« siger Lillelund Bech. Begejstringen hos f.eks. Røde Kors er mindre: »Uanset om konflikterne ændrer karakter, er der brug for neutrale hjælpeorganisationer. Det er ikke vores opgave at varetage danske regeringsinteresser i konfliktområder, men at hjælpe,« siger pressechef Helge Kvam. Vestager skeptisk Det Radikale Venstres bistandsordfører, Margrethe Vestager, er også skeptisk, idet hun ikke vil afvise, at der kan findes nyttige undtagelser: »Principielt må vi dog sige, at der ikke må være tvivl om, at bistandsmidler går til bistand og ikke til at finansiere danske soldaters udsendelse. Derfor er det vigtigt at holde de to ting adskilt.« Rapporternes forfattere anser det for en nødvendighed at gå ind i genopbygning for at sikre folkelig opbakning til Vestens tropper i konfliktområderne. »Den opbakning, skriver Nicolas Veicherts, etableres ved at skabe fysisk sikkerhed for den enkelte borger og ved at tage hånd om de infrastruktur- og andre projekter, som tidligere regimer ikke har løst.« Udenrigs- og forsvarsministerierne herhjemme er i øvrigt allerede gået et stykke ad vejen gennem udarbejdelsen af et såkaldt samordningsdirektiv, der åbner mulighed for, at forsvaret overtager de NGO-opgaver, hvor de humanitære organisationer ikke tør stille op. I det dansk-sikrede område i Sydirak har forsvaret bl.a. hjulpet til med at finansiere og lede genopbygningen og moderniseringen af et lokalt sygehus. I det praktiske udført af lokal arbejdskraft: »Jeg vurderer imidlertid, at vi skal gå endnu videre og få ordningen formaliseret, sådan at NGO-midler overføres, og civile eksperter ansættes i forsvaret og får til opgave i det praktiske at støtte dansk udenrigspolitik,« siger Henrik Breitenbauch. Rapporterne kan læses i fuld længde på www.diis.dk mads.stenstrup@jp.dk