|
I sin artikel "Militære indgreb skal
være ulandshjælp" (den 15. november) analyserer Jørgen Dragsdahl tre
rapporter fra Dansk Institut for Internationale Studier, hvor af jeg har
skrevet de to og forskningsassistent Henrik Breitenbauch
en meget omfattende.
Dragsdahl anvender rapporternes konklusioner, der blandt andet peger på
behovet for at kunne løse humanitære og udviklingsopgaver samtidigt med
militære operationer til at identificere et misforhold mellem denne
virkelighed og forsvarsforligets målsætninger. Et sådant misforhold
eksisterer ikke. Tværtimod. Rapporterne peger på, hvorledes den danske
militære indsats bør suppleres af civile kapaciteter.
Rapporterne har i kort form to pointer. For det første at militære
interventioner er blevet et politisk instrument til at skabe den sikkerhed og
stabilitet i konfliktområder, der på lang sigt kan skabe grundlag for
demokrati. Om det er en god eller dårlig udvikling forholder rapporterne sig
ikke til.
Den anden pointe er, at ovennævnte demokratiske målsætninger forudsætter en
folkelig opbakning i konfliktområdet. Den etableres ved at skabe fysisk
sikkerhed for den enkelte borger og ved at tage hånd om infrastrukturen og
andre projekter, som tidligere regimer ikke har løst.
Af samme grund bliver det en opgave for modstandere af regime- og systemskift
at forhindre en sådan udvikling. Eksempelvis som det er sket i Irak, hvor
oprørerne i en periode angreb enhver indsats, der gavnede det ønskede
systemskifte - fra distributionen af humanitær nødhjælp til de civile
entreprenørers indsats - og som senere blev rettet mod det irakiske politi og
koalitionsstyrkerne. Angreb der har ført til en udbredt irakisk mistro
overfor koalitionsstyrkerne, som en britisk meningsmåling i Irak for nylig
har demonstreret.
Denne komplementaritet mellem skabelse af sikkerhed og stabilitet stiller
krav om, at Vesten skal kunne løse civile opgaver i situationer, hvor den
fysiske trussel er høj. I USA har det ført til forslag om at supplere den
traditionelle væbnede indsats med militære enheder uddannet til 'stabilitets-
og genopbygningsopgaver'.
Civile eksperter i uniform
Rapporterne fra DIIS udvider, i en dansk kontekst, feltet af muligheder. Breitenbauch peger på, at Forsvaret enten udvikler
kapaciteter til løsning af de civile opgaver eller indgår aftaler med civile
entreprenører herom. Begge peger vi på muligheden for at etablere et
egentligt statsligt civilt beredskab som en mulighed og alene peger jeg på indgåelse
af bindende aftaler mellem staten og NGO'er
og/eller private entreprenører om udsendelse.
Når amerikanerne overvejer at etablere uniformerede stabiliseringsenheder på
op til 10.000 mand (division), ændrer det ikke på den amerikanske
prioritering af kampsoldater til at sikre den samlede indsats. De amerikanske
enheder på tegnebrættet er da også en kombination af det, man kunne kalde
civile eksperter i uniform og kampenheder med en kapacitet, der næsten alene
overgår mange af det øvrige Vestens muligheder.
På samme måde kan forslagene i DIIS-rapporterne
anskues. Her stilles også krav om kapacitet til løsning af de nødvendige
civile opgaver. Rapporterne tager ikke stilling til, om den skal være
uniformeret. Selv peger jeg på, at de relativt små danske styrkebidrag på ca.
500-700 mand ikke har kapaciteten til at løse både militære og civile
opgaver. Til gengæld kan de skabe rammerne for den komplementære civile
indsats.
Det er dog også værd at erindre, at det jo netop er den civile indsats, der
skal være den røde tråd igennem hele transitionsprocessen, der jo kun
indledningsvis vil være domineret af sikkerhedsbehov. Også derfor er det en
god ide at lade den planlægge og udføre af civile eksperter.
Dragsdahls afsluttende konklusion deler jeg fuldt ud. Hvis ikke Vesten er
villig til at tage de militære og civile tab, som modstanden i en
postkonfliktfase byder - eller ikke kan tilvejebringe den påkrævede civile
ekspertise - så bliver det svært at skabe stabilitet og siden demokrati efter
intervention. Det er da også derfor, at amerikanerne diskuterer nye doktriner
og Danmark samtænkning af militær og civil indsats.
|
