Læserbrev i
Berlingske Tidende torsdag den 9. marts 2006.
Ud af proportion.
Når
præsident Bush i dagene efter 11/9 2001 kunne sige ”Either
you’re with us or you
are with the terrorists” var det fordi 3.000 mennesker var døde,
fordi 90 procent af amerikanerne støttede ham og fordi han havde den øvrige
vestens opbakning.
Når
regeringen bruger samme retorik og kalder forslag om en undersøgelse af
Muhammed-sagen for at gå ekstremisternes ærinde – en betegnelse der vel dækker
landsforræderi eller nyttig idiot – er det ude af proportion. Dels fordi
hverken grundlov eller danske liv er i fare, om end Danmarks anseelse er
skrammet, dels fordi regeringen ikke har 90, men snarere 60 procents opbakning
i befolkningen, og dels fordi resten af den vestlige verden nok støtter
Danmark, men ikke uden det ”men”, som regeringen kategorisk afviser, at dens
kritikere må anvende.
På samme
måde som det ville klæde oppositionen at stikke piben lidt ind, vil det også
klæde regeringen at være mere end bare flertallets regering.